Olof Palmes Allé 11, 8200 Aarhus Nord
Tlf.: 20 20 76 87
stch@FO-Aarhus.dk

Kriseparat – klar dig selv i 3 døgn

Vi har været så heldige at få en aftale med Beredskabsforbundet om at de kommer til Kulturhus
Bunkeren den 10. okt. Kl. 18-20.00 og fortæller, hvordan man bedst forholder sig i en
krisesituation og dermed lever op til myndighedernes krav om at kunne klare sig selv i mindst 3
døgn. Det er gratis at deltage, man skal blot huske at tilmelde sig (se nedenfor).

Når større dele af samfundet rammes, tager redningsberedskabet sig først og fremmest af vores
kritiske samfundsfunktioner, så f.eks. sygehuse og plejehjem kan fungere.
Imens skal du, din familie og dine naboer kunne klare sig selv. Er I klar, så I kan klare jer i 3
døgn eller mere?

Kom med, når Beredskabsforbundet kommer forbi for at lære os, hvordan vi kan være godt
forberedt. Kom og lær
– at tage vare på jer selv, andre og jeres bolig
– at forebygge så ulykker og skader helt undgås
– at forberede, så I er klar
– hvad I kan gøre
– at udarbejde tjeklister
– at udarbejde jeres egen beredskabsplan
– om redningsberedskabet og dit ansvar

Der vil blive mulighed for at stille spørgsmål til foredragsholderen.

Der kan købes øl/vand i pausen.

Det foregår i Frøberts Auditorium i Kulturhus Bunkeren, Olof Palmes Alle 11, Aarhus N.

Letbanen kører næsten til døren (L2, stoppested Nehrus Alle).

Tilmelding er gratis, men nødvendig og sker til im@fo-aarhus.dk