Olof Palmes Allé 11, 8200 Aarhus Nord
Tlf.: 20 20 76 87
stch@FO-Aarhus.dk

Kunstudstilling om dyrevelfærd

2.-30. september  2024 udstiller Sidsel Bjerregaard sine malerier på Torv 1 og 2 i Kulturhus Bunkeren.

Sidsel er uddannet arkitekt og fotograf, men har nu fokus på malerkunsten. En del af hendes kunstneriske virke er inspireret af et ophold hun havde i Grønland i 2 år, hvor mange rejser til forskellige bygder/byer og personlige oplevelser prægede hendes tanker omkring livet og naturen dér.

Ideen bag de nuværende malerier: “Vi er ved at efterlade en jordklode uden mange ressourcer til vore børnebørn blot fordi vores samfundsform i århundreder har drevet rovdrift på dyr og natur og har taget mere end vi egentlig havde brug for! Vi kommer længere og længere væk fra hinanden og væk fra den natur der giver os så meget heling.”

Målet er at støtte med nogle procenter til natur- eller dyrevelfærdsorganisation. Efter Sidsels sidste udstilling i Pavillonen i Grenå i marts, støttede hun Tøstrup kattehjem, da dyrene der har hårdt brug for hjælp. Det er hendes drive – at hjælpe den hårdt trængte natur/dyr.

Sidsel Bjerregaard udstillede sammen med 10-12 andre kunstnere på Frederikshavn Bibliotek i august til et stort event for bedre Dyrevelfærd, hvor repræsentanter fra Dyrenes Beskyttelse, Anima, Dyrenes Alliance, Enhedslisten og Alternativet holdt taler.

https://www.instagram.com/sidsel_bjerregaard?igsh=NnVkY2V1a3VzZDh6&utm_source=qr